Thorlux - intelligent belysning til virksomheder og det offentlige
Der ligger mange overvejelser bag valget af leverandører. Ingen af vores armaturer er hyldevarer – hver løsning bliver tilpasset det konkrete projekt. Det stiller høje krav til vores samarbejdspartnere, både når det gælder kvalitet, fleksibilitet og teknisk kunnen.
Hvem er Thorlux?
Thorlux Lighting er en britisk producent af belysning, grundlagt tilbage i 1936. Virksomheden har hjemme i Redditch uden for Birmingham og er en del af F.W. Thorpe-koncernen – en gruppe af lysvirksomheder, som er kendt for høj faglighed og stærk produktudvikling.
Thorlux har specialiseret sig i belysning til erhverv og industri, og deres sortiment spænder bredt: fra robuste armaturer til lager og produktion til avancerede systemer til kontorer, hospitaler og skoler. De er især anerkendt for deres arbejde med sikkerhedsbelysning og for deres evne til at kombinere energieffektiv LED-teknologi med intelligent styring.
I dag eksporterer Thorlux til store dele af verden – men med produktion, udvikling og test samlet ét sted bevarer de en høj grad af kontrol og kvalitet i alle led.
Vi er stolte af at være eneleverandører af Thorlux-armaturer i Danmark. Vi kan tilbyde hele deres sortiment – med rådgivning, tilpasning og support.
Egen produktion giver fuld kontrol
Thorlux’ armaturer bliver produceret på deres egen fabrik i England. Det betyder, at de har styr på alle led i processen – fra udvikling og test til produktion og kvalitetssikring. For os som samarbejdspartner giver det tryghed: Vi ved, at produkterne bliver lavet med omhu, at leverancerne er stabile, og at vi altid kan få teknisk sparring.
SmartScan på Borris skole forbedrer indlæring og reducerer elforbruget
Borris Skole ønskede en løsning, der kunne forbedre indeklimaet og komforten på skolen, og samtidig holde øje med omkostningerne. Med SmartScan konceptet kan de i realtid følge med i, hvor meget strøm der bliver brugt.

Årlig elbesparelse på 74%

23.532 kWh elbesparelse pr. år

14.119 kg CO2 besparelse pr. år
Eksperter i intelligent belysning og styring
Thorlux har i mange år været frontløbere, når det gælder intelligent belysning og lysstyring. De har udviklet nogle af markedets mest avancerede systemer, som ikke bare tænder og slukker – men som aktivt tilpasser sig omgivelserne og bidrager til energibesparelser, bedre arbejdsmiljø og nemmere drift.
Kernen i mange af deres løsninger er SmartScan, et trådløst styringssystem, der gør det muligt at overvåge, justere og dokumentere belysningen i hele bygningen. Systemet registrerer tilstedeværelse, dagslys og energiforbrug og optimerer automatisk lysniveauerne, så du altid opnår den mest effektive drift uden at gå på kompromis med komfort og sikkerhed.
SmartScan anvendes både til almindelig belysning og nød- og sikkerhedsbelysning, og systemet kan dokumentere, at alle armaturer fungerer korrekt – et krav i mange brancher og bygningstyper. Al vedligehold og overvågning kan håndteres centralt, hvilket sparer tid og reducerer driftsomkostninger.
Thorlux’ tilgang til intelligent styring handler ikke kun om teknologi, men om at skabe helhedsløsninger, der spiller sammen med bygningens øvrige systemer og understøtter en mere fleksibel og fremtidssikret infrastruktur. Uanset om det gælder kontorer, skoler, produktionsmiljøer eller offentlige institutioner, kan deres løsninger skaleres og tilpasses det enkelte projekt.
Teknologi og kvalitet, der skiller sig ud
Thorlux adskiller sig ved at kombinere solidt håndværk med gennemprøvet teknologi og høj kvalitetskontrol. Det kommer til udtryk i deres løsninger, hvor driftssikkerhed, levetid og energieffektivitet er tænkt ind i alle detaljer.
Et godt eksempel er LuxGuard-teknologien, som beskytter LED’ens levetid og lysudbytte. LuxGuard overvåger driftsforholdene på armaturerne og sikrer, at de ikke overbelastes af temperatur eller spænding. Det forlænger levetiden markant og holder energiforbruget lavt over mange år – en vigtig faktor i både energibesparelse og totaløkonomi.
Thorlux arbejder også aktivt med TM65- og TM66-vurderinger, som dokumenterer produkternes miljøpåvirkning og genanvendelighed. Det giver et klart billede af produktets livscyklus og gør det nemmere at træffe miljørigtige valg.
Gennemført miljørigtig tilgang til produktion
Hos Thorlux er miljøhensyn en integreret del af hele deres måde at udvikle og producere belysning på. De arbejder målrettet med at minimere deres klimaaftryk og skabe løsninger, der både sparer energi og reducerer ressourcespild. Produktionen foregår på deres egen fabrik i England, som i høj grad drives af strøm fra deres egne solcelleanlæg. Derudover har Thorlux etableret deres eget Carbon Offsetting Scheme, hvor de planter tusindvis af træer hvert år for at kompensere for den CO₂, der trods alt udledes i produktionen. Det er en frivillig indsats, der rækker ud over gældende lovgivning og dokumenterer deres seriøse tilgang til miljøet.
Samtidig er deres armaturer designet til lang levetid, lavt energiforbrug og minimal vedligeholdelse – hvilket ikke bare gavner miljøet, men også driftsøkonomien hos vores kunder. Det er afgørende for os at indgå i samarbejde med andre virksomheder, der ligeledes går op i miljørigtig produktion og omtanke for ressourceforbruget.
Kontakt os i dag og hør, hvordan Thorlux-armaturer kan indgå i dit næste belysningsprojekt – eller få sparring på, hvilken løsning der passer bedst til dine behov.























