Tel: +45 6441 6120 e-mail: mail@green-light.dk
Belysning siden 1994
Senior teknisk konsulent
Hvis der bliver sagt ATEX, forbindes det ofte med gas, dampe og kemiske anlæg. Det er også det vi ser i mange beskrivelser og tekniske gennemgange.
Men i en lang række industrimiljøer er det ikke gas, der udgør den største risiko. Det er støv. Og det er derfor, det er den mest oversete faktor i ATEX sammenhæng.
Ikke fordi støv er mindre farligt, men fordi det sjældent opfattes som en eksplosionsrisiko. Virkeligheden er dog en anden.
Støv opfører sig fundamentalt anderledes end gas. Hvor gas ofte er synlig gennem de installationer, der håndterer det, som procesanlæg og rørføringer, er støv langt mere diskret.
Det lægger sig. Det ophober sig. Og det bliver en del af omgivelserne.
Det betyder, at risikoen ikke opstår i det øjeblik, støvet dannes, først når det ændrer form. Når det bliver hvirvlet op, når det samler sig i lag, eller når det påvirker temperatur og varmeafledning.
I mange produktioner oplever vi, at støv over tid lægger sig på overflader. Det kan være på armaturer, maskiner og instrumenter. Ofte et tyndt lag, der ikke virker problematisk. Men i ATEX sammenhæng kan det være den type ophobning, der skaber udfordringer.
Over tid, hvis det ikke fjernes, kommer støvet til at fungere som en slags isolering. Når varmen ikke kan ledes effektivt væk, så stiger overfladetemperaturen og pludselig er du tættere på en potentielt kritisk situation end mange tror.
Det er ikke dramatisk. Det er gradvist. Og det er derfor det bliver overset.
Det er ikke alt støv, der er eksplosivt. Men mange typer støv i industrien har egenskaber, der gør dem potentielt farlige under de rette forhold.
Det gælder for eksempel:
Men for at en decideret eksplosion kan opstå, kræver det, at flere forskellige ting er til stede samtidig. Der skal være et brændbart materiale, ilt, en tændkilde og en tilstrækkelig koncentration af støv i luften.
Denne kombination er afgørende.
I mange tilfælde er det ikke produktionen i sig selv, der skaber problemet. Det er situationer omkring produktionen. Ved opstart, ved rengøring, ved vedligehold eller når materialer flyttes, kan støv blive hvirvlet op og danne en eksplosiv sky.
Samtidig kan der ligge lag af støv på overflader, som i sig selv kan antændes ved høj temperatur. Det er derfor, man i ATEX sammenhæng ikke kun vurderer støv i luften, men også støv, der ligger stille.
I støvområder arbejder man med zonerne 20, 21 og 22, som beskriver, hvor ofte der kan forekomme en eksplosiv atmosfære.
I praksis er det sjældent, at hele rum bliver klassificeret ens. I realiteten opstår zonerne omkring bestemte områder i produktionen.
Det kan være omkring:
Her vil det være zone 21, hvor risikoen forekommer lejlighedsvis. Længere væk fra processen kan man have zone 22.
Alt spiller en rolle i en ATEX zone, herunder også belysning. Det gør de, fordi de kombinerer flere faktorer, der kan blive kritiske.
De genererer varme.
De har overflader, hvor støv kan lægge sig.
De er ofte placeret, hvor rengøring er vanskelig.
Det burde gøre dem til en naturlig del af den samlede risikovurdering.
Hvis et armatur ikke er korrekt valgt eller dimensioneret, kan det over tid udvikle sig til en potentiel tændkilde. Ikke fordi det er defekt, men fordi det arbejder under andre forhold, end det er designet til.
Derfor ser man ofte krav om høj kapslingsgrad og materialer, der kan modstå både støv og rengøring. Men det er ikke nok i sig selv. Armaturet skal også være godkendt til den konkrete zone, have en temperaturklasse, der tager højde for støvets egenskaber og der skal bruges de rigtige materialer til samlinger, montering osv.
Den største årsag til at støv bliver undervurderet er, at det ikke er akut farligt. Hvis gas siver ud, skal det stoppes øjeblikkeligt og områder skal måske endda evakueres. Men støv er en naturlig del af hverdagen i mange produktions- og lagerområder, og derfor vænner man sig til det.
Men i ATEX sammenhæng er det netop den normalisering, der er udfordringen. Risikoen opstår ikke i det øjeblik, støvet er synligt. Den opstår, når flere forhold falder sammen: ophobning, temperatur, bevægelse og en tændkilde.
Derudover spiller drift og vedligehold en stor rolle. Selv hvis en installation er korrekt fra starten, kan forholdene ændre sig over tid. Rengøringsrutiner kan blive mindre hyppige, produktionen kan ændre sig, eller belastningen på armaturerne kan blive højere end forventet.
Risikovurderingen af støv ikke er statisk. Den udvikler sig sammen med driften.
Støv er ikke bare et biprodukt af produktionen. I mange tilfælde er det en afgørende del af risikobilledet. Når det tages alvorligt, bliver valget af belysning også mere præcist. Ikke fordi “mere sikkerhed” altid er bedre, men fordi man vælger det, der passer til den faktiske risiko.
Senior teknisk konsulent, green light
Med erfaring siden 1994 har vi hjulpet og vejledt mange til den rigtige belysning. Vi kan også hjælpe dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en snak om dit belysningsprojekt.