Senior teknisk konsulent
Levetid er den forventede driftstid for et armatur, typisk angivet i timer. Nyere LED-armaturer ligger på 50.000 til 100.000 timer. Levetiden er en statistisk værdi og angives altid sammen med en L- og B-værdi samt temperatur.
L70 er det tidspunkt, hvor armaturets lysstrøm er faldet til 70 % af den oprindelige værdi. Det er den klassiske måling af LED-levetid og angives i timer. Et armatur med L70 på 50.000 timer mister altså 30 % af sin lysstrøm inden for det interval.
L80 er det tidspunkt, hvor lysstrømmen er faldet til 80 % af det oprindelige. L80 er en bedre kvalitetsangivelse end L70.
L90 er det tidspunkt, hvor lysstrømmen er faldet til 90 %. Den ses i premium-produkter, hvor lyset skal forblive ensartet over hele levetiden.
B-værdien angiver, hvor mange procent af armaturerne der har nået L-grænsen ved et givet tidspunkt. B10 betyder, at 10 % af armaturerne kan have ramt grænsen. B50 betyder, at halvdelen har ramt grænsen.
Vedligeholdelsesfaktor er en faktor mellem 0 og 1, der indregner forventet lysnedgang i en luxberegning. I et kontor bruges typisk 0,80, i industrien 0,67 og i støvede miljøer 0,55. Lavere vedligeholdelsesfaktor kræver flere armaturer fra dag et, for at lokalet stadig opfylder krav efter år. Det er i dag et krav, at vedligeholdelsfaktoren bliver beregnet.
Driverens levetid er driverens forventede levetid og er ofte den begrænsende faktor i et armaturs samlede levetid. En god driver holder 50.000 til 100.000 timer, mens en billig driver kan svigte allerede efter 20.000 timer. Driverens datablad skal altid læses sammen med selve armaturets levetid, temperatur og belastning.
Senior teknisk konsulent, green light
Med erfaring siden 1994 har vi hjulpet og vejledt mange til den rigtige belysning. Vi kan også hjælpe dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en snak om dit belysningsprojekt.