Tel: +45 6441 6120 e-mail: mail@green-light.dk
Belysning siden 1994
Senior teknisk konsulent
IP44 er en af de mest anvendte kapslingsklasser i erhvervsbyggeri. Den giver en dokumenteret beskyttelse mod objekter partikler over 1 mm samt vandstænk fra alle retninger. Det gør den relevant i en lang række professionelle miljøer, hvor der eksempelvis stilles krav til driftssikkerhed.
Dog er armaturer i IP-klasse 44 hverken støvtæt eller 100% vandtæt. IP-klassen dækker over mange af de sekundære og moderat belastede områder både i kontor- og industrimiljøer.
I erhvervsprojekter fungerer IP44 ofte som et bevidst minimumsvalg i områder, hvor man ønsker en mere robust løsning end standard indendørs belysning, men uden at overdimensionere kapslingsklassen. I praksis betyder det, at armaturet kan installeres i miljøer med moderat fugtpåvirkning uden øget risiko for korrosion, kortslutning eller nedbrud over tid.
Beskyttelsen mod større partikler reducerer risikoen for utilsigtet indtrængning ved service og drift, mens vandbeskyttelsen sikrer stabil funktion ved almindelig rengøring og kondensdannelse.
IP44 egner sig særligt til:
Vi oplever ofte, at IP44 bruges som en standard i områder, hvor der ønskes en højere robusthed uden at gå op i fuld støvtæt eller vandtæt løsning. Det fungerer også i mange tilfælde, men uden det rigtige beslutningsgrundlag, bliver det ofte til en ”gardering” at bruge IP44.
Læs alt om IP-klasser her
IP44 er ikke vandtæt. Det betyder, at armaturet ikke er egnet til direkte spuling med slange eller højtryksrenser.
Hvis rengøringsproceduren i et område indebærer vandpåvirkning med tryk, skal man vælge IP65 eller højere.
IP44 er heller ikke støvtæt. I miljøer med meget fint støv som træindustri, landbrug eller produktion med partikler i luften, kan det være nødvendigt at gå op i IP54 eller IP65 for at sikre længere levetid.
Derudover skal man være opmærksom på, at korrekt montage er afgørende. Selv et IP44 armatur mister sin beskyttelse, hvis gennemføringer og kabeltilslutninger ikke udføres korrekt.
IP44 er et sikkert og fornuftigt valg til de fleste fugtige indendørs miljøer og beskyttede udendørs arealer. Den giver en god balance mellem beskyttelse, levetid og investeringsniveau.
Hvis der er risiko for direkte vandpåvirkning, spuling eller støvbelastning, anbefaler vi at vælge IP65 som alternativ løsning. Det giver fuld støvtæthed og beskyttelse mod vandstråler.
I projekter hvor der rengøres intensivt med varmt vand og højt tryk, eksempelvis i fødevareproduktion, bør man gå helt op i IP69K.
IP44 dækker langt de fleste almindelige fugtige miljøer. Den er ikke vandtæt, men den er robust nok til daglig brug i både bolig og erhverv. Den rigtige IP-klasse handler ikke om at vælge den højeste, men den der passer præcist til miljøet.
Er du i tvivl om, hvilken IP-klasse der passer til dit projekt, anbefaler vi altid en konkret vurdering af miljø, rengøringsmetode og belastning.
Læs mere om standarden bag IP-klasser her
Med erfaring siden 1994 har vi hjulpet og vejledt mange til den rigtige belysning. Vi kan også hjælpe dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en snak om dit belysningsprojekt.