Intelligent styret belysning til Æblehaven i Faxe Kommune
Vi har hjulpet Æblehaven i Faxe Kommune med at opgradere belysningen i deres aktivitetshus til intelligent styret belysning. Huset danner rammerne for en lang række aktiviteter til ældre, og stiller derfor store krav til både funktionalitet og fleksibilitet.
Beslutningsgrundlaget
Æblehaven, som er et aktivitetstilbud til alle ældre borgere i kommunen, oplevede at det var vanskeligt at se nok i forbindelse med koncentrationskrævende aktiviteter som banko og foredrag. Lysniveauet var for lavt, og belysningen kunne ikke tilpasses de forskellige behov, som opstår, når de samme lokaler bruges til mange formål.
Ønsket var en fleksibel løsning, der kunne:
- Hæve lysniveauet generelt
- Skabe optimale forhold til aktiviteter med behov for fokus
- Justeres til hyggelige arrangementer og sociale sammenkomster
- Være nem at betjene i hverdagen
Vi rådgav Æblehaven til en intelligent MasterConnect løsning med Tunable White. Det betyder, at lyset kan justeres både i styrke og farvetemperaturen alt efter aktivitet og stemning.
En forelæsning eller banko, der kræver fokus, kan have et skarpere og køligere lys, der gør det nemmere at se og holde koncentrationen. Ved hyggearrangementer som fællesspisning eller fest kan lyset nu dæmpes og justeres til en varmere tone, som skaber en behagelig og indbydende atmosfære.
Resultatet er et fællesrum, hvor belysningen aktivt understøtter brugen af lokalet.
Træk i slideren og oplev den store forskel på 2700 kelvin og 6500 kelvin
Intelligent styret belysning til alle typer arrangementer









Resultatet af belysningsprojektet

Fleksibelt lys til enhver situation
Muligheden for at ændre både lysstyrke og farvetemperaturen giver Æblehaven stor fleksibilitet. De samme lokaler kan nu bruges til mange forskellige aktiviteter uden kompromis med hverken funktion eller stemning.

Intelligent styret belysning
Den trådløse MasterConnect løsning gør det nemt at tilpasse lyset efter behov. Indstillinger kan justeres hurtigt, og løsningen kan tilpasses, hvis brugen af lokalet ændrer sig.

Energieffektiv og ansvarlig drift
Den sensorbaserede styring sikrer, at lyset kun er tændt, når der er aktivitet i rummene. Samtidig leverer LED-løsningen et højere lysniveau med et lavere energiforbrug, hvilket giver en mere økonomisk og miljørigtig drift.
Skal vi også hjælpe med at optimere din belysning?
Med erfaring siden 1994 har vi hjulpet og vejledt mange til den rigtige belysning. Vi kan også hjælpe dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en snak om dit belysningsprojekt.























