Intelligent lysstyring
Ved at skifte til intelligent lysstyring tager du et stort skridt mod en mere miljørigtig og digitaliseret bygning, samtidig med at du forbedrer arbejdsmiljø og reducerer dit energiforbrug.
Den store lysstyringsguide 2026
Der findes mange forskellige typer af lysstyring, som hver i sær har sine fordele og ulemper. Som nogle af de første i Danmark til at arbejde med intelligent styret belysning har vi mange års erfaring på området.
Vi har samlet de mest anvendte typer af lysstyring i Danmark i en samlet guide. Udfyld formularen herunder for at få adgang til guiden, der kan hjælpe dig i retning af hvilken type styring, der passer bedst til dine behov.
Hvad er intelligent lysstyring?
Intelligent lysstyring giver dig muligheden for nemt at kunne forudindstille og tilpasse din belysning til forskellige scenarier og arbejdssituationer, oftest via app eller en bluetooth-fjernbetjening.
En af de helt store fordele ved intelligent lysstyring er, at det hele styres automatisk. Når det først er opsat og programmeret til din virksomheds behov, styres det fuldt automatisk, med mulighed for manuelt at overstyre.
Med lysstyring kan du styre enkelte armaturer eller gruppere flere armaturer, som herefter deler data trådløst med hinanden. Hvis du har tilkoblet en gateway, vil al den indsamlede data også fremgå i et brugervenligt system, der kan tilgås enten via app eller computer. Læs mere om tilkobling af gateway her.
Normalt tænkes der i tre forskellige områder i forbindelse med lysstyring:
Dagslysregulering
Lysstyrken reguleres løbende til dagslysindfaldet, for blandt andet at leve op til BR18 standarder der foreskriver, at armaturer skal forsynes med automatisk dagslysstyring, hvis der er tilstrækkeligt dagslys. Belysningen intensiveres eksempelvis når det er overskyet og dæmpes ved solskin. Dagslysregulering sørger for optimal belysning til arbejdssituationer, uanset tidspunkt på dagen.
Scenariestyring
Der kan opsættes scenariestyrede tryk, der giver dig mulighed for manuelt at overstyre den automatiske lysindstilling. Dette kan være en fordel, hvis lyset skal slukkes og tændes i forskellige områder af bygningen uafhængigt af hinanden. Samtidig øger det komforten, da det giver medarbejderne mulighed for at tilpasse belysningen til individuelle behov. Muligheden for at regulere belysningen manuelt kan afhjælpe udfordringer med f.eks. hovedpine og koncentrationsbesvær.
Døgnrytmestyret
Her kan den intelligente lysstyring både regulere farve og intensitet, og på den måde altid give den optimale belysning. Tuneable White teknologien gør det muligt at simulere dagslys, hvilket påvirker vores humør, energiniveau og generelle helbred. Samtidig er det muligt at tilpasse lysstyrken i løbet af dagen. Eksempelvis kan lyset være blødt og varmt om morgenen, blive klarere og mere blåt om formiddagen og dæmpe igen inden fyraften.
Vores løsninger inden for intelligent lysstyring





















Opdel din renovering i etaper med intelligent trådløs belysning
Det er ikke længere nødvendigt at tænke alt eller intet, når du skal renovere dit belysningsanlæg. Intelligent lysstyring er ofte trådløs og kan ændres og udvides efter behov. Det giver ideelle betingelser for at opdele renoveringen i etaper, da det ikke kræver indgreb i kabelføringen. Det skal blot (om)programmeres.
Dette resulterer i reduceret installationstid og færre omkostninger i belysningsprojektet. Kombineret med at du kontinuerligt sparer på elregningen og opnår længere levetid på dine armaturer, er det et oplagt valg for mange.
Med intelligent trådløs belysning får du en fremtidssikret løsning, der let kan tilpasses til nye og ændrede behov. F.eks. hvis rumkonstruktioner skal ændres eller hvis typen af arbejde i rummet ændrer sig i løbet af dagen. Dine rum får mange flere anvendelsesmuligheder med intelligent lysstyring.
Fordele ved intelligent lysstyring
Automatiseret belysning uden bekymringer
Lysstyringen er automatisk, så du ikke behøver at bekymre dig om at tænde eller slukke for lyset. Det opsættes og programmeres til dine behov og kan løbende ændres og tilpasses.
Reduceret energiforbrug og driftsomkostninger
Ved at tilpasse lysstyringen til dine brugsmønstre kan du reducere energiforbruget og dermed også driftsomkostningerne. Besparelsespotentialet ved at skifte fra traditionelle armaturer er op til 85%.
Optimerede arbejdsbetingelser
Den rette belysning kan forbedre arbejdsforholdene og øge produktiviteten. De korrekte lysforhold ved arbejdsstationer og muligheden for at tilpasse til den enkelte medarbejder giver mange fordele, som eksempelvis gladere medarbejdere. Læs mere om fordelene ved Human Centric Lighting her.
Nem installation og opsætning
Belysningen dæmpes automatisk, når der er tilstrækkeligt naturligt lys i rummet, til at opretholde det nødvendige lysniveau.
Miljøbevidst løsning
Ved kun at have lys tændt når det er nødvendigt, reducerer du automatisk dit CO2 forbrug og tager et skridt i miljøbevidst retning. Samtidig giver det en kontinuerlig besparelse på din elregning og længere levetid på dine armaturer.
Kan kobles til andre systemer og platforme
Lysstyringen kan integreres med andre systemer og platforme for yderligere funktionalitet og kontrol, som eksempelvis rapportering og kontinuerlig overvågning af armaturerne.
Gateway løsning
Tilslutter du en gateway-løsning til dit belysningsanlæg, opnår du endnu flere fordele ved intelligent lysstyring. En gateway er en boks, der tilsluttes trådløst til en række belysningsarmaturer, der løbende indsamler viden og driftsinformation. Informationen bliver samlet i et brugervenligt system, hvor du kan tilgå al data. Derinde kan du f.eks. se hver enkelt armaturs energiforbrug, din besparelse og meget andet.
Systemet holder selv øje med armaturerne og sender notifikationer, hvis et armatur er ude af drift. Med intelligent belysning og gateway løsning slipper du for at bekymre dig om din belysning.