green light

Vandalsikker belysning

Robust og slagfast vandalsikker belysning

Vandalsikker belysning, også kendt som custodial lighting, er ekstra robuste armaturer, udviklet til miljøer, hvor armaturer udsættes for hårdhændet behandling, forsøg på sabotage eller direkte hærværk.

Vandalsikker belysning kan være en nødvendighed

I modsætning til almindelig industribelysning, som primært er designet til funktionalitet og energieffektivitet, er vandalsikker belysning bygget til at modstå fysiske påvirkninger, sikre kontinuerlig drift og reducere vedligehold i udsatte områder.

I mange offentlige og kommercielle miljøer kan armaturer blive udsat for slag, stødpåvirkninger, forsøg på at blive pillet af væggen, eller direkte hærværk. Almindelige løsninger er ikke konstrueret til at håndtere disse belastninger. Når et armatur knækker, går i stykker eller kan fjernes med værktøj, påvirker det både driftssikkerheden, sikkerheden i området og det samlede udseende.

Hvad adskiller vandalsikker belysning fra traditionel belysning

Det er tit belysningen det går ud over, hvis der sker hærværk eller sabotage. Både i det offentlige rum, i fængselsmiljøer og andre steder, hvor frustrationer kan få frit løb er det vigtigt, at armaturerne kan modstå det. For at være så modstandsdygtige som muligt, har vandalsikker belysning nogle særlige krav til valg af materialer:

1

Armaturer til vandalsikker belysning er ofte lavet af materialer som forstærket stål, massiv aluminium eller UV-resistente polycarbonatdiffusere. Materialer, som er langt mere slagfaste og svære at knække eller deformere end standardløsninger.

2

For at modstå den fysiske påvirkning af slag og hærværk benyttes armaturer med høj IK-klassificering (typisk IK10 eller IK11 for at opretholde kravene til anti-ligature)

3

Beslag, skruer og fastgørelser er designet til at være svære at løsne. Nogle løsninger bruger specialskruer eller skjulte monteringspunkter for at forhindre afmontering.

4

Diffusere og linser til vandalsikker belysning er ofte udført i tykt, slagfast polycarbonat uden almindeligt glas. Det minimerer risikoen for skarpe brudstykker ved hærværk og mindsker samtidig risikoen for selvskade eller skade på andre.

5

Armaturerne er designet til at levere ensartet belysning med høj farvegengivelse, samtidig med at optikken er beskyttet mod ridser og skader, som kan forringe lysudbyttet.

Vi kan hjælpe med vandalsikker belysning

Team gl

Med erfaring siden 1994 har vi hjulpet og vejledt mange til den rigtige belysning. Vi kan også hjælpe dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en snak om din nød- og panikbelysning.

Kontaktform

Typiske anvendelsesområder for vandalsikker LED belysning

Vandalsikker belysning bruges i miljøer, hvor standardarmaturer ikke kan levere den nødvendige robusthed og sikkerhed:

Fængsler og sikrede institutioner: Custodial lighting er specielt udviklet til at modvirke hærværk og manipulation i celler, gange og fællesområder. Reducerer samtidig risikoen for selvskade.

Transport- og offentlige områder: Stationer, perroner, parkeringspladser og undergange, hvor armaturer ofte udsættes for slag, graffiti og misbrug.

Skoler og gymnasier: I miljøer med mange brugere er robust belysning med høj IK-klassificering med til at mindske udskiftning og løbende vedligehold.

Fællesarealer: Boligblokke, kældre, cykelparkeringer og idrætsfaciliteter, hvor der kommer mange forskellige typer mennesker forbi, kan vandalsikker belysning gøre driften mere stabil og omkostningseffektiv.

Vandalsikker belysning
Vandalsikker belysning

Krav og standarder for vandalsikker belysning

Ud over de mekaniske og materialistiske krav, stilles der en række funktionelle og sikkerhedsmæssige krav til vandalsikker belysning. I mange af de miljøer, hvor vandalsikker LED belysning anvendes, er der fokus på personsikkerhed, kontrol og forebyggelse. Det stiller særlige krav til både armaturets opbygning og funktion.

En vigtig del af kravene til vandalsikker belysning handler om, hvordan armaturet beskytter mod adgang til strømførende dele. Derfor er armaturerne typisk klasse 1 eller 2. Det er afgørende i miljøer, hvor der kan forekomme forsøg på manipulation, og hvor utilsigtet adgang til elektriske komponenter kan udgøre en risiko.

Derudover spiller anti-ligature design en vigtig rolle i visse anvendelser, særligt inden for custodial lighting. Her må armaturet ikke have former, kanter eller åbninger, som kan anvendes til fastgørelse af genstande eller reb. Det stiller krav til armaturets geometri og integration i lofter eller vægge og er et klart eksempel på, hvor vandalsikker belysning adskiller sig fra traditionel belysning.

Blændingskontrol og lyskomfort er også et væsentligt krav. I mange vandaludsatte miljøer opholder mennesker sig tæt på armaturet i længere perioder. Derfor skal belysningen levere et behageligt og ensartet lys uden hårde kontraster eller direkte indkig i lyskilden.

Endelig stilles der ofte krav til driftssikkerhed og dokumentation over tid. Vandalsikker belysning anvendes typisk i miljøer, hvor adgang til service kan være begrænset, og hvor fejl kan have sikkerhedsmæssige konsekvenser. Derfor er stabil lysydelse, forudsigelig levetid og klar teknisk dokumentation en integreret del af kravbilledet.

Fra analyse til færdig løsning

Vores arbejde med vandalsikker belysning starter altid med dialog og analyse. Først når bygningens brug, jeres behov og brugsmønstrene er afdækket, foreslår vi en løsning. Det giver dig et veldokumenteret beslutningsgrundlag, når du skal træffe en valg om din kommende belysning.

Kontaktform

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er vandal belysning?

Belysning, der er udviklet til miljøer med risiko for hærværk, slag eller manipulation. Her er fokus ikke kun på lys, men på sikkerhed, driftssikkerhed og modstandsdygtighed i udsatte omgivelser.

Er custodial lighting det samme som vandal belysning?

Vandalsikker belysning er den overordnede betegnelse, hvor Custodial lighting er en specialiseret form, typisk anvendt i sikrede miljøer som institutioner, arrestfaciliteter og andre områder med særlige sikkerhedskrav.

Hvorfor er IK-klassificering vigtig?

IK-klassificeringen angiver, hvor meget slag og mekanisk påvirkning armaturet kan tåle. Høj IK klasse, eksempelvis IK 10 eller IK11, betyder bedre modstand mod hærværk.

Skal vandalsikker belysning også være højt IP-klassificeret?

Ja, IP-klassificering, som fx IP65 eller højere, beskytter mod støv og vand, hvilket er vigtigt både indendørs i barske miljøer og udendørs.

Hvorfor kan almindelig belysning ikke bruges i vandaludsatte områder?

Almindelig belysning er ikke designet til at modstå hærværk eller manipulation. Uden ekstra mekanisk beskyttelse, sikker montering og gennemarbejdet konstruktion vil armaturerne ofte tage skade.

Kontakt os

Har du brug for hjælp til at finde den rigtige løsning til dit projekt?

Udfyld nedenstående formular, så vender en af vores belysningseksperter tilbage hurtigst muligt.

Kontaktform

Den store lysstyringsguide 2026

Vi har samlet de mest anvendte løsninger inden for lysstyring i Danmark i én overskuelig guide. Udfyld formularen og få adgang til guiden, der giver dig indsigt i, hvilken løsning der matcher dine behov.

Pop up lysguide