Tel: +45 6441 6120 e-mail: mail@green-light.dk
Belysning siden 1994
Senior teknisk konsulent
Hvor IP-klasser beskriver beskyttelse mod støv og vand, beskriver IK-klasser armaturets modstandsdygtighed over for mekanisk påvirkning og slag.
IK-klassificeringen er defineret i standarden EN 62262 og angiver, hvor meget mekanisk energi et armatur kan modstå uden at tage skade. I belysningsprojekter er IK-klassen ofte lige så vigtig som IP-klassen, særligt i miljøer med risiko for stød, hærværk eller påvirkning fra udstyr og maskiner.
IK-klassen angives fra IK00 til IK10 og relaterer sig til en specifik slagenergi målt i joule. Uden for den klassiske skala ligger IK11, som er markant mere modstandsdygtig over for slag og hærværk.
Slagenergien beregnes som masse gange højde og simulerer en kontrolleret mekanisk påvirkning. Testen udføres typisk med en pendulhammer eller et fjederbelastet slaglegeme, der rammer kapslingen med en defineret energi.
0,15 joule
Minimal beskyttelse mod meget lette berøringer. Beskytter mod en genstand på 250 gram, der rammer armaturet med en afstand på 5,6 cm.
0,20 joule
Let påvirkning, fx mindre stød fra små genstande. Beskytter mod en genstand på 250 gram, der rammer armaturet med en afstand på 8 cm.
0,35 joule
Modstår lette slag fra mindre påvirkninger. Beskytter mod en genstand på 250 gram, der rammer armaturet med en afstand på 14 cm.
0,50 joule
Beskyttelse mod begrænsede, utilsigtede stød. Beskytter mod en genstand på 250 gram, der rammer armaturet med en afstand på 20 cm.
0,70 joule
Tåler moderate påvirkninger i mindre krævende miljøer. Beskytter mod en genstand på 250 gram, der rammer armaturet med en afstand på 28cm.
1,00 joule
Let industrielt niveau, hvor mindre stød kan forekomme. Beskytter mod en genstand på 250 gram, der rammer armaturet med en afstand på 40 cm.
2,00 joule
Anvendes i erhvervsmiljøer med risiko for lettere mekanisk påvirkning. Beskytter mod en genstand på 500 gram, der rammer armaturet med en afstand på 40 cm.
5,00 joule
Standardvalg i mange lager- og produktionsmiljøer. Beskytter mod en genstand på 1,7 kilo, der rammer armaturet med en afstand på 30 cm.
10,00 joule
Velegnet i områder med reel risiko for kraftige slag. Beskytter mod en genstand på 5 kilo, der rammer armaturet med en afstand på 20 cm.
20,00 joule
Anvendes i parkeringshuse, tunneler og offentlige miljøer med risiko for hærværk eller kraftig påvirkning. Beskytter mod en genstand på 5 kilo, der rammer armaturet med en afstand på 40 cm.
50 joule
IK11 er ikke en officiel klasse i EN 62262, men anvendes af enkelte producenter som betegnelse for ekstra høj slagstyrke. Niveauet svarer typisk til 50 joule og anvendes i særligt udsatte miljøer med ekstrem risiko for mekanisk påvirkning. Beskytter mod en genstand på 10 kilo, der rammer armaturet med en afstand på 50 cm.
IK07 = svarer til mindre stød eller lettere påvirkning
IK08 = dækker almindelig mekanisk belastning i erhverv
IK09 = beregnet til områder med reel risiko for kraftige slag
IK10 = beregnet til områder med reel risiko for kraftige slag
Jo højere IK-niveau, desto større slag kan armaturet modstå. Det afgørende er, at armaturet efter testen fortsat opfylder sine sikkerhedsmæssige og funktionelle krav.
Belysning et vigtigt element for optimal drift og ikke bare en installation. Når et armatur beskadiges, handler det om mere end en defekt lampe. Det kan betyde driftsstop, sikkerhedsrisici og uplanlagt vedligehold.
Mekaniske skader opstår ofte gradvist. Gentagne mindre påvirkninger kan svække kapslingen over tid. Det er derfor ikke kun det enkelte slag, men den samlede belastning over levetiden, der bør vurderes.
En korrekt valgt IK-klasse reducerer risikoen for:
IK-klassen hænger sammen med materialevalg og designet af armaturet.
Et armatur med høj IK-klasse vil typisk have:
Slagstyrke handler ikke kun om at vælge mere robust materiale. Designet skal kunne fordele slagenergien, så belastningen ikke koncentreres ét sted. Hvis konstruktionen er dårlig, kan det føre til punktbelastning og brud, selv ved moderat energi. I nogle tilfælde, eksempelvis i sportshaller eller nødbelysning, hvor armaturet er særligt udsat eller kritisk for sikkerheden, kan der tilføjes et gitter uden på armaturet.
Samtidig skal konstruktionen balancere:
For eksempel kan en meget tyk diffusor øge robustheden, men reducere lysgennemgangen. Derfor skal IK-niveauet afstemmes med både miljø og funktion.
Valget af IK-klasse bør baseres på en faglig risikovurdering, ikke en generel antagelse om, at “mere er bedre”.
Vi anbefaler at overveje følgende, inden der træffes et valg omkring IK-klassen:
Jo lavere armaturet er monteret, desto større er risikoen for direkte slag fra udstyr eller personer.
Installationer under cirka 3 meters højde bør altid vurderes kritisk i forhold til IK-niveau.
Jo lettere det er at komme tæt på armaturet, desto større er risikoen for, at det bliver ramt, enten ved et uheld eller med vilje. I områder med daglig færdsel eller offentlig adgang kan det være en fordel at vælge en højere slagstyrke.
Trucktrafik, palleløftere og servicekøretøjer skaber risiko for påkørsel og utilsigtede stød.
Selv mindre, gentagne påvirkninger svækker kapslingen over tid og reducerer levetiden.
I sportshaller og aktivitetsområder forekommer gentagne slag med relativ høj energi.
Her er det ikke kun enkeltstående påvirkninger, men frekvensen over tid, der er en vigtig faktor.
I udsatte miljøer kan armaturer blive mål for bevidst påvirkning.
Høj IK-klasse reducerer risikoen for brud, eksponeret elektronik og sikkerhedsproblemer.
Hvis en beskadiget installation medfører produktionsstop eller sikkerhedsrisiko, bør robustheden øges. I kritiske områder kan højere IK-niveau være en billig forsikring mod uplanlagt vedligehold.
Er du i tvivl om, hvilken IK-klasse dit projekt kræver?
Kontakt os for en konkret vurdering af miljø og installation, så belysningen passer til forholdene.
IK-klassen beskriver, hvor godt et armatur kan modstå slag, men ikke hvad der sker, hvis uheldet er ude og det går i stykker. I fødevareproduktion, pakkerier og andre hygiejnekritiske områder kan glas- eller plastfragmenter udgøre en direkte kontamineringsrisiko. Det samme gælder i miljøer med maskiner og procesudstyr, hvor splinter kan blive trukket ind i anlægget og forårsage driftsstop eller skader. I praksis er det derfor vigtigt at se på både IK-klasse, kapslingsgrad, materialevalg og om armaturet er udført med splintsikre eller indkapslede komponenter.
Er du i tvivl om, hvilken IK-klasse dit projekt kræver?
Kontakt os for en konkret vurdering af miljø og installation, så belysningen passer til forholdene.
Med erfaring siden 1994 har vi hjulpet og vejledt mange til den rigtige belysning. Vi kan også hjælpe dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en snak om dit belysningsprojekt.