Belysning til kontoret









Både indlevelse og udarbejdelse af vores ønsker til ny belysning var meget professionel og fyldestgørende. Deres opfølgning og færdiggørelse har været helt i top.
Vi har allerede anbefalet green light a/s flere steder.
Bjarne Hansen
Grejsdalens Fritidscenter
Vi har gennem hele forløbet oplevet en stor fleksibilitet og super rådgivning, også selv om vi undervejs har tilføjet flere kontorer og ændret på antallet af lamper.
Der er helt klart et bedre lys på vores kontorer, medarbejdere/kollegaer roser belysningen, det er ikke anstrengende for øjnene længere og de har ikke så ofte hovedpine.
Alex Thomsen
Scanglas
Vi oplever at green light leverer i top klasse i forhold til de enkelte projekter, hvor der er rigtig god vejledning og opfølgning fra start til slut. Det betyder at vores kollegaer på de enkelte ejendomme føler sig oplyste fra starten og trygge ved processen, når vi har green light med på holdet.
Vi vil til enhver tid anbefale green light til vores kollegaer i andre kommuner.
Pernille Bech Darbroudi
Kolding Kommune
Når kun det bedste er godt nok
Kvalitet, optimering og korrekt belysning til kontoret var i fokus, da vi rådgav Gottfred Petersen til den løsning, der passede bedst til deres behov.

Årlig elbesparelse på 91%

14.201 kWh elbesparelse pr. år

1.889 kg CO2 besparelse pr. år
Vigtigheden af korrekt belysning til kontoret har aldrig været større
Du tilbringer op mod 90% af din dag indendørs. Langt størstedelen af det lys, du får i løbet af dagen, kommer fra kunstigt lys.
Ved at have fokus på den visuelle komfort, det naturlige lysindfald og omgivelserne, kan vi skabe de optimale arbejdsforhold og øge effektivitet og trivsel.
Ved at efterligne det naturlige lysindfald, får kroppen de optimale betingelser for velvære, hvilket blandt andet mindsker sygdomme og fremmer trivsel.
Studier har f.eks. vist, at effektiviteten stiger op til 40% ved at efterligne det naturlige lysindfald på arbejdspladsen og i læringsmiljøer.
Belysning er meget mere end besparelser. Den korrekte belysning er en investering i fremtiden.
Vi kan rådgive dig til den løsning, der passer til dine behov.
Intelligent styret belysning til kontoret
Hvad er intelligent lysstyring?
Intelligent lysstyring giver dig muligheden for nemt at kunne forudindstille og tilpasse din kontorbelysning til forskellige scenarier og arbejdssituationer, oftest via app eller en bluetooth-fjernbetjening.
En af de helt store fordele ved intelligent lysstyring er i et kontormiljø er, at det hele styres automatisk. Når det først er opsat og programmeret til dit behov, styres det fuldt automatisk, med mulighed for manuelt at overstyre.
Med lysstyring kan du styre enkelte armaturer eller gruppere flere armaturer, som herefter deler data trådløst med hinanden. Hvis du har tilkoblet en gateway, vil al den indsamlede data også fremgå i et brugervenligt system, der kan tilgås enten via app eller computer.
Normalt tænkes der i tre forskellige områder i forbindelse med lysstyring:
Dagslysregulering
Lysstyrken reguleres løbende til dagslysindfaldet, for blandt andet at leve op til BR18 standarder der foreskriver, at armaturer skal forsynes med automatisk dagslysstyring, hvis der er tilstrækkeligt dagslys. Belysningen intensiveres eksempelvis når det er overskyet og dæmpes ved solskin. Kontorlys med dagslysregulering sørger for optimal belysning til arbejdssituationer, uanset tidspunkt på dagen.
Scenariestyring
Der kan opsættes scenariestyrede tryk, der giver dig mulighed for manuelt at overstyre den automatiske lysindstilling. Dette kan være en fordel, hvis kontoret bruges til forskellige formål eller der arbejdes på forskellige tidspunkter på døgnet. Samtidig øger det komforten, da det giver medarbejderne mulighed for at tilpasse belysningen til individuelle behov. Muligheden for at regulere lyset på kontoret manuelt kan afhjælpe udfordringer med f.eks. hovedpine og koncentrationsbesvær.
Døgnrytmestyret
Her kan den intelligente lysstyring både regulere farve og intensitet, og på den måde altid give den optimale belysning. Tuneable White teknologien gør det muligt at simulere dagslys, hvilket påvirker vores humør, energiniveau og generelle helbred. Det er en populær løsning ved belysning til kontoret. Samtidig er det muligt at tilpasse lysstyrken i løbet af dagen. Eksempelvis kan lyset være blødt og varmt om morgenen, blive klarere og mere blåt om formiddagen og dæmpe igen inden fyraften.
Med intelligent lysstyring kan du opdele din renovering i etaper
Det er ikke længere nødvendigt at tænke alt eller intet, når du skal renovere din kontorbelysning. Intelligent lysstyring er ofte trådløs og kan ændres og udvides efter behov. Det giver ideelle betingelser for at opdele renoveringen i etaper, da det ikke kræver indgreb i kabelføringen. Det skal blot (om)programmeres.
Dette resulterer i reduceret installationstid og færre omkostninger i belysningsprojektet. Kombineret med at du kontinuerligt sparer på elregningen og opnår længere levetid på dine armaturer, er det et oplagt valg for mange.
Intelligent trådløs belysning giver dig en fremtidssikret løsning, der let kan tilpasses til nye og ændrede behov. F.eks. hvis rumkonstruktioner skal ændres eller hvis typen af arbejde i rummet ændrer sig i løbet af dagen. Dine rum får mange flere anvendelsesmuligheder med intelligent lysstyring.
Derfor skal du vælge os til dit projekt
- Vi leverer armaturer med fokus på bæredygtighed, intelligente løsninger og bedre indeklima.
- Vi leverer et detaljeret beslutningsgrundlag baseret på indledende analyser og projektering, hvor vi i fællesskab afdækker dine behov.
- Vi håndterer hele projektforløbet og sørger for at koordinere med de forskellige parter, så projektet gennemføres korrekt og til tiden. Under hele processen står vi klar til at rådgive og tilpasse efter behov.























