green light

Atex belysning

ATEX belysning - din sikkerhed til eksplosive områder

ATEX belysning er godkendte lysarmaturer designet til brug i miljøer, hvor der er risiko for eksplosioner på grund af tilstedeværelsen af brandfarlige gasser, dampe eller støv.D

ATEX behøver ikke være komplekst, hvis du vælger den rigtige partner

Atex guide

Vores ATEX guide giver dig et overblik over de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

Guiden er baseret på mere end 12 års ATEX erfaring og giver dig værdifuld viden, som du kan bruge direkte i dine beslutninger:

  • Zoner, klassificering, risikovurdering og definition af område
  • Støv, gasser og de forhold, der ofte bliver overset
  • Materialevalg, ansvarsfordeling, temperatur og certificering
  • De typiske fejl vi ser, og vores bedste råd til dig

Konkrete eksempler og forklaringer, der gør det lettere at vurdere dit eget ATEX miljø.

Perfekt som grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.

Download guiden og kom et skridt tættere på en korrekt løsning.

Atex guide

Derfor er ATEX belysning vigtigt

Korrekt installation af ATEX belysning er afgørende for at forhindre antændelse af potentielt eksplosive atmosfærer. Manglende overholdelse kan føre til alvorlige ulykker, herunder eksplosioner, der kan forårsage betydelige skader på ejendom og udgøre en alvorlig fare for menneskers liv og helbred.

Korrekt belysning i eksplosionsfarlige områder er afgørende for at sikre både sikkerhed og effektivitet. Utilstrækkelig belysning kan føre til fejl, ulykker og nedsat produktivitet.

Derfor er det essentielt at vælge belysningsløsninger, der ikke kun opfylder de nødvendige sikkerhedsstandarder, men også leverer tilstrækkelig lysstyrke og kvalitet til at understøtte arbejdet i disse miljøer.

Atex

ATEX verdensnyhed

ATEX armaturer er underlagt strenge krav på grund af den høje sikkerhed der kræves i ATEX zoner. Indtil nu har det ikke været muligt at producere et ATEX godkendt armatur med sensor. Nu kan vi, som de (måske) første i verden tilbyde et ATEX-armatur med både integreret sensor og batteribackup.

Sikkerhed og intelligent styring i eksplosionsfarlige områder

Kombinationen af ATEX og intelligent styring åbner op for mange muligheder. Se specifikationerne herunder:

  • Godkendt til Zone 2/22
  • Integreret SmartScan Radar
  • Tilgængelig med batteri-backup
  • IP65 og IK10 klassificering
  • Høj effektivitet – op til 171,4 lm/W

Download det fulde datablad her eller kontakt os for at høre mere om (verdens)nyheden herunder.

ATEX

Vores ATEX armaturer

Vi samarbejder med de førende ATEX producenter i EU og har armaturer til alle ATEX zoner og zoneklassificeringer. 
Kontakt os for at høre mere om det enkelte armatur.

Hvad er ATEX belysning?

ATEX er en forkortelse for “ATmosphères EXplosibles” og refererer til to EU-direktiver, der fastsætter retningslinjer for udstyr og arbejdspladser i eksplosionsfarlige miljøer. ATEX belysning er designet til at forhindre antændelse af eksplosive atmosfærer ved at eliminere potentielle tændkilder og skal overholde strenge krav i ATEX-direktiverne, som er EU-regler, der sikrer sikkerheden i eksplosionsfarlige områder.

ATEX zone klassificering

ATEX-zoner opdeles i zone 0, 1 og 2 for gas samt 20, 21 og 22 for støv, afhængigt af hvor ofte en eksplosiv atmosfære forekommer.

Valget af passende belysning til ATEX områder afhænger af den specifikke zoneklassificering for at sikre maksimal sikkerhed.

Eksplosionsfarlige områder med eksplosive atmosfærer og gasarter klassificeres i tre zoner baseret på risikoens hyppighed og varighed:

Zone 0: Områder, hvor en eksplosiv atmosfære er til stede kontinuerligt eller i lange perioder.

Zone 1: Områder, hvor en eksplosiv atmosfære sandsynligvis vil forekomme under normal drift.

Zone 2: Områder, hvor en eksplosiv atmosfære ikke sandsynligvis vil forekomme under normal drift, og hvis det sker, så kun i korte perioder.

Eksplosionsfarlige områder med brændbart støv klassificeres i tre zoner baseret på risikoens hyppighed og varighed:

Zone 20: Her er en eksplosiv atmosfære med en sky af brændbart støv i luften til stede kontinuerligt, i lange perioder eller hyppigt. 

Zone 21:I denne zone kan en eksplosiv atmosfære med brændbart støv forventes at opstå lejlighedsvis under normal drift. 

Zone 22: Her er det usandsynligt, at en eksplosiv atmosfære med brændbart støv opstår under normal drift, men hvis det sker, vil det kun være i korte perioder. 

Vi kan hjælpe med vejledning om din ATEX belysning

Team gl

Med erfaring siden 1994 har vi hjulpet og vejledt mange til den rigtige belysning. Vi kan også hjælpe dig. Udfyld formularen, så kontakter vi dig til en snak om dit belysningsprojekt.

Kontaktform
Atex belysning

Kvaliteten af ATEX armaturer

ATEX armaturer er konstrueret til at modstå barske miljøer og minimere risikoen for antændelse. De gennemgår omfattende test for at sikre, at de opfylder de nødvendige sikkerhedsstandarder og er egnede til brug i specifikke ATEX-zoner og ATEX områder.

Konsekvenser af manglende overholdelse

Undladelse af at overholde ATEX-direktiverne kan resultere i alvorlige hændelser som eksplosioner, der ikke kun truer menneskeliv, men også kan medføre betydelige økonomiske tab og juridiske konsekvenser for virksomheder.

De typiske fejl vi oplever

Fejl i zoneklassificering

Vi ser tit, at virksomheder vælger armatur ud fra vane i stedet for korrekt zoneklassificering. Uden forståelse for miljø og proces er risikoen for forkert valg høj.

Undervurdering af støv

Støv bliver behandlet som et driftsproblem frem for en reel risiko. I praksis er det netop støv, der gør vurderingen kompleks og kan skabe eksplosive forhold.

Installation behandles som standard

Selv med korrekt armatur kan installationen kompromittere sikkerheden. Kabler, forskruninger og tætninger skal leve op til ATEX krav.

Drift og vedligehold undervurderes

Mange løsninger vælges ud fra installationsdagen, ikke driften. Over tid ændrer støv, rengøring og påvirkninger forudsætningerne.

 

ATEX

Vores ekspertise inden for ATEX-belysning

Med vores omfattende erfaring og viden om ATEX-reguleringer kan vi tilbyde skræddersyede belysningsløsninger, der opfylder de højeste sikkerhedsstandarder. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at sikre, at alle installationer er både sikre og effektive, hvilket giver tryghed i selv de mest krævende miljøer. Vi leverer EU-godkendte ATEX-belysningsløsninger, der overholder alle relevante sikkerhedsstandarder, og vores ekspertise sikrer, at dine installationer er både effektive og sikre.

For mere information om vores ATEX belysningsløsninger og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, udfyld formularen, så kontakter vores eksperter dig.

Lad os tage en snak om dit projekt

Kontaktform

Ofte stillede spørgsmål om ATEX belysning, ATEX zoner og ATEX klassificering

Hvad står ATEX for?

ATEX står for ATmosphères EXplosibles og er en fælles betegnelse for EU-direktiver om udstyr og sikkerhed i eksplosionsfarlige områder.

Hvad er forskellen på ATEX og Ex?

ATEX er lovgivningen, mens Ex er selve mærkningen på udstyr, der er godkendt til brug i eksplosionsfarlige områder. Ex angiver, at produktet lever op til ATEX-kravene.

Hvornår kan støv eksplodere?

Støv kan eksplodere, når det er fint fordelt i luften og udsættes for en tændkilde som gnister eller varme overflader. Selv små mængder støv kan skabe en eksplosiv atmosfære under de rette forhold.

Hvad er ATEX belysning?

ATEX belysning er armaturer designet til eksplosionsfarlige områder, hvor der kan forekomme brændbare gasser eller støv. De er konstrueret, så de ikke kan antænde omgivelserne.

Hvad er ATEX zoner?

ATEX-zoner opdeles i zone 0, 1 og 2 for gas samt 20, 21 og 22 for støv. Klassificeringen afhænger af, hvor ofte en eksplosiv atmosfære forekommer.

Hvem har ansvaret for ATEX klassificering?

Det er virksomhedens ansvar at klassificere områder korrekt og vælge udstyr, der matcher zonen. Leverandører kan rådgive, men ansvaret ligger hos virksomheden.

Hvilke krav gælder for ATEX belysning?

ATEX belysning skal være certificeret til den specifikke zone og overholde gældende direktiver. Det gælder både selve armaturet og installationen omkring det.

Rådgivning til dit ATEX projekt

Har du spørgsmål om et ATEX projekt eller et af vores armaturer?

Udfyld nedenstående formular, så vender en af vores belysningseksperter tilbage hurtigst muligt.

Kontaktform

Den store lysstyringsguide 2026

Vi har samlet de mest anvendte løsninger inden for lysstyring i Danmark i én overskuelig guide. Udfyld formularen og få adgang til guiden, der giver dig indsigt i, hvilken løsning der matcher dine behov.

Pop up lysguide