Nyt samarbejde med østrigske Planlicht
Vi er glade for at kunne præsentere et nyt og eksklusivt samarbejde med Planlicht – en førende østrigsk producent inden for arkitektonisk belysning.
Samarbejdet betyder, at vi nu er officiel forhandler af Planlichts produkter i Danmark – og dermed kan tilbyde et endnu stærkere sortiment til projekter, hvor belysning skal være en aktiv del af arkitekturen og rummet som helhed.
Hvem er Planlicht?
Planlicht har i mere end 30 år specialiseret sig i udvikling og produktion af arkitektonisk belysning fra deres base i Tyrol og Murau, Østrig.
Deres tilgang er helhedsorienteret: Fra idé og design til produktion og kvalitetssikring foregår på egne fabrikker – og det sikrer en unik kontrol over både æstetik, funktion og teknisk præcision.
Virksomheden er familieejet og har gennem årene opbygget et ry for bæredygtige, stilrene og langtidsholdbare belysningsløsninger, der integreres smukt i moderne arkitektur.
Arkitektbelysning, der gør en forskel
Planlichts belysningsløsninger er udviklet med mere end funktion for øje. Deres armaturer er tænkt som en aktiv del af det arkitektoniske udtryk – skabt til at fremhæve former, materialer og linjer, og til at understøtte den stemning og identitet, som rummet skal formidle.
Arkitektonisk belysning er et samspil mellem lys, rum og mennesker. Det handler ikke kun om at vælge det rette armatur, men om at tænke lys ind som en integreret del af helhedsoplevelsen.
Med Planlicht som partner har vi en leverandør, der deler denne tilgang – og som leverer løsninger, hvor æstetik, teknik og funktion går op i en højere enhed.














Kvalitet og omtanke for miljøet
Planlichts armaturer er konstrueret med præcision og omtanke – fra materialevalg til teknologisk integration.
Størstedelen af deres produkter er fremstillet i ekstruderet aluminium, som ikke alene sikrer en elegant finish og robusthed, men også muliggør effektiv varmeafledning og genanvendelighed. Overfladebehandlinger som pulverlakering udføres på egne fabrikker og følger strenge miljøstandarder for at sikre lang holdbarhed og minimal miljøbelastning.
Produkterne er designet med lang levetid for øje – både teknisk og æstetisk. Det betyder færre udskiftninger, lavere driftsomkostninger og mere stabile installationer. Derfor er Planlicht særligt velegnet til projekter, hvor høj visuel kvalitet og langvarig driftssikkerhed er afgørende.
Planlicht arbejder målrettet med cirkulær produktudvikling, hvor hver komponent er tænkt i forhold til levetid, demontering og genbrug. Deres produktion i Tyrol er bygget op omkring korte transportkæder, effektiv ressourceudnyttelse og vedvarende energi, hvilket reducerer CO₂-aftrykket markant.
Samarbejdet med Planlicht giver mulighed for at tilbyde nogle af markedets mest gennemførte løsninger inden for arkitektonisk belysning – skræddersyet til kontorer, kulturbyggerier, institutioner, hoteller og andre miljøer, hvor lys er en vigtig del af helheden.
Vi står klar til at rådgive om, hvordan Planlichts armaturer kan skabe værdi i dit næste projekt – både funktionelt og arkitektonisk.
Lad os rådgive dig til den rigtige løsning
Siden 1994 har vi hjulpet små og store virksomheder med at træffe den rigtige beslutning om deres belysning. Vi kan også hjælpe dig.























